Information fra Planteavlskontoret

Udveksling af data med planteavlskontoret

For at være forberedt til mødet omkring gødningsplan og markplan er det en fordel, at planteavlskontoret har de nyeste ajourførte data, før vi går i gang. De nye data kan sendes med E-mail eller på diskette med post til planteavlskonsulenten. Vore E-mail-adresser findes også her på hjemmesiden under "Planteavl" - "Medarbejdere".

Næsgård Mark

Udlæsning af data sker i indgangsbilledet "Bedrifter/Adressekartotek". Data skal først udlæses til en diskette. Det gøres ved at stå i "Sikkerhedskopiering", og Udlæs sikkerhedskopi til diskette". Ved "Indsæt diskette i drev A" svarer du "Ja". Hvis der er en anden Næsgård-fil på disketten spørger programmet, som du vil slette filen eller indsætte en ny diskette. Svar ja, hvis du bruger den samme diskette hele tiden til udveksling af data. Der er ingen grund til at have mange forskellige versioner liggende. Næste trin bliver et spørgsmål om, om du vil verificere disketten. Det betyder, at alt på disketten slettes. Du kan svare "Ja", men det er ikke nødvendigt, hvis disketten er tom. Nu lægger programmet en kopi ned på disketten.

Bedriftsløsningen - Markjournal

Udlæsning af data sker i indgangsbilledet "Administration". Data udlæses i "Export". Når pop-up-billedet kommer, hvor der står ejendommens telefonnummer, skal angives, hvor filen skal placeres. Det gør du ved at finde A-drevet under "Gennemse". Slut af med OK. Nu kommer et lille billede, hvor du skal vælge "Udveksling af data". Slut af med Fortsæt. Der kommer så en advarsel omkring udveksling af data, vil du fortsætte? Svar "Ja". Eksporten går i gang. Udlæsning er først færdig, når du har svaret OK til spørgsmålet: "Indsæt diskette".

E-mail: E-mail-systemerne er forskellige af udseende, men fælles for dem er, at du i din mail skal vedhæfte en fil f.eks. fra A-drevet. Den fil, der ligger på disketten hedder nswbackup.001. Hvis det er en stor fil, fylder den måske 2 disketter. Filen på den 2. diskette hedder nsw-backup.002. Husk at vedhæfte begge filer i din mail.

Med venlig hilsen
Kirsten K. Rasmussen

 
Copyright © 2004 Patriotisk Selskab. Denne side er sidst opdateret d. 21. juni 2007. Webmaster.